Stalkerens hemmelige værktøj: GPS

Foto: Skærmbillede fra DR’s program “Kriminelt: Forfulgt af en stalker.

Kriminelt er et program på DR, hvor journalisten og retskorrespondenten Trine Maria Ilsøe dykker ned i store straffesager og går tæt på de mennesker, som har kriminalitet helt inde på livet.

I afsnittet ‘Kriminelt: Forfulgt af en stalker’ (sendt første gang 29. oktober 2020 og kan ses på DRTV) kan man følge ‘Signe’, hvis ekskæreste ‘Karsten’ har overvåget, truet og forfulgt hende, siden hun slog op med ham. Signe frygter for sit liv og har i dag søgt tilflugt på et krisecenter.

Karsten var så besat af sin Signe, at han blandt andet satte en GPS i hendes bil og overvågede hende i døgndrift. Han fortæller, at han var så forelsket, at det er svært at give slip. Så han begynder at sætte sig på hende. Han sender hende konstant SMS’er – nat og dag. Hvis hun ikke svarer, bliver han urolig og nervøs, og så sender han endnu flere beskeder. Han bliver besat af hende, og det fylder alt i hans liv. Stalkingen står på i flere år.

Udsendelsen er et eksempel på, at stalking kan stå på i utrolig lang tid, før retsvæsenet får det stoppet. Og det til trods for, at stalking er en af de mest udbredte forbrydelser herhjemme.

Installation af GPS i offerets bil

GPS er en populært, digitalt værktøj blandt stalkere. Foto: Skærmbillede fra DR’s program “Kriminelt: Forfulgt af en stalker.

Karsten havde fået et værksted til at installere en GPS i Signes bil. GPS er en forkortelse for et engelske Global Positioning System, som betyder ‘globalt positionsbestemmelsessystem’. Det er et navigationssystem, der ved hjælp af satellitsignaler beregner en nøjagtig position på jorden. Systemet blev oprindelig udviklet til militært brug i USA.

Ved hjælp af GPS’en kunne han overvåge ekskæresten 24/7 uden at hun anede uråd. GPS’en havde et telefonnummer, og når han ringede nummeret op, gav den ham de præcise koordinater for hendes geografiske position på Google Maps. Han kunne ringe op flere hundrede gange om dagen.

GPS-oplysningerne misbrugte han til at ringe hende op i tide og utide. Han kunne fx finde på at sige: “Jeg kan se, at du befinder dig dér og dér. Hvad laver du, er du ikke på arbejde?”.

Hvis hun ikke svarede, blev han sur og sendte hende endnu flere beskeder enddnu. Han kunne også finde på at opsøge hende og virke intimidderende og truende. Fx ved at køre forbi, ringe på og køre igen. Eller belure hende ved at kigge ind gennem vinduet.

GPS på mobilen

Signe opdager også, at ekskærsten har installeret GPS på hendes mobiltelefon. Det finder hun ud af, fordu han spørgeer hende, hvorfor hun har søgt på dit og dat på sin telefon. Han sender hende beskeder: ‘Hvorfor har du søgt på det? Hvad skal du brug det til? Du har ikke råd til de sko’. Ting, som Signe overhovedet ikke har fortalt om.

I begyndelsen gik det godt, men så…

Da Signe mødte Karsten og de blev kærester, gik det rigtig godt, men efter nogle år går det galt. Første gang var en aften, hvor de havde hyggedrukket og Karstens opførsel kammede fuldstændig over. Han blev grov og aggressiv. Han tog fat i hendes mund og kæbe og holdt hende fast. Dagen efter sagde han undskyld. Hun slog det hen og tænkte: “Nå ja”. Han erkendte at være gået over stregen og det var det. Men det var kun begyndelsen. Det skulle vise sig at blive meget værre.

Karsten begynder at lægge en masse bånd på Signes liv, udover den fysiske vold. Hun må ikke selv bestemme, hvad hun skulle have på af sko, tøj og undertøj. Udfordrende tøj må hun kun have på, når hun er sammen med ham. Noget undertøj må hun kun have på i weekenden. Andet tøj må hun ikke have på på arbejdet, fordi hun ikke skal være udfordrende over for kollegerne. Han ender med at bestemme alt.

Signe kan heller ikke komme ind i sit eget hjem, fordi hun ikke må have nogen nøgle. Den har Karsten simpelthen taget fra hende.

Hun bliver også forfulgt og jaget på gaden af Karsten, der kommer kørende i sin bil. Hun bliver påkørt. Han henvender sig til hende og spørger, hvad hun bilder sig ind, og at hun skal passe på.

Hun får følelsen af, at enten bliver hun, eller også slår han hende ihjel. Der er ikke nogen udvej. Hun føler, at ingen kan hjælpe dig. Hvis hun forlader ham, vil han altid genere hende. Hvis hun får en ny bil, vil han punktere den hver dag. Han vil ringe på døren og smadre hendes hjem. Han vil gøre alt for at genere hende resten af dit liv, hvis han går fra hende.

Politiet erkender problemet

Bent Isager-Nielsen, et kendt ansigt hos politiet. Foto: Skærmbillede fra DR’s program “Kriminelt: Forfulgt af en stalker.

Bent Isager-Nielsen, der er tidligere drabschef på rejseholdet og har mere end 40 års erfaring som politimand, mener, at stalking er et komplekst område. Det dækker over alt lige fra genererende, irriterende beskeder og chikanøs adfærd til meget grove forbrydelser, som ofte ender i grov vold og drab.

Der er tale om et poltimæssigt bredt område, som involverer telefonopkald, hærværk, trusler, overvågning og hvor gerningsmanden generer, dukker op, ringer på, forstyrrer mv. Det er lige fra den lille ting til meget alvorlig kriminalitet.

GPS- og mobiltelefoniteknologien og computere gør, at man i dag kan følge med i, hvad andre mennesker laver. Og det giver næring til jalousi, som er en af de største motivationsfaktorer til rigtig meget kriminalitet, ikke mindst til mange drab.

Flugt og polititilhold

Dannerhuset i København. Foto: Skærmbillede fra DR’s program “Kriminelt: Forfulgt af en stalker.

Det ender med, at Signe flygter til et krisecenter og melder sin ekskæreste til politiet. Hun må vente i fem måneder på et polititilhold. Og i den periode modtager hun hundredvis af beskeder. Dem sender hun videre til politiet. Det var opkald, SMS’er, Messenger (Facebook) og e-mails. Da tilholdet endelig blev givet, græd Signe af glæde. Hun var glad for, at nogen endelig tog hendes situation alvorlig.

Rigspolitiet påstår, at det tager ca. tre måneder at få udstedt et tilhold. Men selv efter et tilhold, kan stalkingen fortsætte i måneder og år. Og fra politiet har konstateret overtrædelser af tilholdet, rejser sigtelse ved domstolene og får en endelig afgørelse, kan der gå op til et par år fra det tidspunkt, hvor offeret henvendte sig til politiet første gang.

Signe oplevede også, at politiet ikke selv havde styr på, hvad et polititilhold egentlig er. Signe opfattede det sådan, at en betjent troede, at tilholdet kun blev overtrådt, hvis stalkeren fysisk nærmede sig hende. Og altså ikke, når hvis han fx sendte e-mails eller ringede.

KILDER:
DR’s program “Kriminelt: Forfulgt af en stalker. Programmet blev sendt første gang 29. oktober 2020 og kan streames på DRTV. Alle screenshots i artiklen stammer fra programmet. Ophavsretten tilhører DR.