Digital mobning er vor tids heksejagt

Ved digital mobning – kaldes ofte også cybermobning – forstås en person, der bruger elektronisk kommunikationsudstyr, såsom mobiltelefoner, computere eller andre digitale enheder, til at mobbe med. Mobningen kan gå ud på at sende krænkende tekstbeskeder, men kan også omfatte deling af information om en anden person på en sårende måde.
Digital mobning foregår ofte ved at sprede rygter og sladder. Det kan også gøres via sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat. Digital mobning kan også bestå i at sprede rygter om nogen via e-mail, chatrum eller instant messaging-programmer. Digital mobning foregår ofte anonymt eller med falske oplysninger. Dette inkluderer at kalde folk med navne, true dem, poste billeder af dem uden deres tilladelse og sprede rygter om dem.
Kan også være identitetstyveri
Digital mobning kan også omfatte identitetstyveri, fx at stjæle en anden persons Facebook-, Twitter- eller e-mail-konto. Digital mobning kan forekomme ved hjælp af en falsk profil eller en, der indeholder ofrets personlige oplysninger og billeder. Digital mobning kan også omfatte at sende truende beskeder eller lægge billeder af ofret ud på hjemmesider.
I modsætning til almindelig mobning, kan digital mobning være mere systematisk og omfattende, fordi beskeder og billeder kan blive delt og set af mange. Den digitale mobning er også oftere mere konstant, fordi den foregår online – dermed kan mobberen fra sin computer ramme sine ofre på alle tider af døgnet. Der findes kun få eksempler på digital mobning, hvor gerningsmanden ikke er anonym. Det er derfor, det er så nemt at mobbe online. Faktisk giver anonymitet afsenderen en følelse af magt og kontrol over sine ofre.
Gerningsmanden gemmer sig bag anonymitet
Ved digital mobning er afsenderen som regel anonym. Det er nemlig nemmere at mobbe, når afsenderen kan være anonym, og risikoen for at blive opdaget er mindre. Sproget er typisk hårdere og mere grænseoverskridende.

1. Brug af elektronik: Mobberen bruger mobiltelefoner, computere eller andre digitale enheder som værktøj.
2. Krænkelsens indhold: Det kan være krænkende tekstbeskeder eller anden information om offeret på en sårende måde.
3. Sociale medier: De sociale medier Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat bruges ofte til at sprede rygter og sladder om offeret.
4. Hurtig spredning: Rygterne og sladderen spredes lynhurtigt via de sociale medier elelr via e-mail, chatrum mv.
Derudover giver online kommunikation mulighed for grænseoverskridende mobning. Det er derfor, at fænomenet digital mobning har spredt sig hurtigt over hele verden, og det er også blevet et internationalt problem.
En person, der sender en besked med mobbeindhold, kan blive retsforfulgt for ærekrænkende udtalelser. Personen kan sagsøges for injurier – eller ærekrænkelse, som det også kaldes.
Internettet glemmer aldrig
En nylig undersøgelse viste, at digital mobning var mere skadelig end almindelig mobning, fordi digitalt indhold kan deles og spredes hurtigt og nemt via internettet, sociale medier og andre online platforme.

Digital mobning kan føre til selvmord
Digital mobning er et alvorligt problem og kan føre til fysisk vold, depression og selvmord. Digital mobning kan forekomme overalt, hvor en person bruger en computer eller mobilenhed. Det er derfor også vigtigt at have klare familieregler om adfærd på nettet.
Det siger derfor sig selv, at digital mobning er et alvoligt problem og kan ende i en katastofe for offeret. Det er vigtigt, at man anerkender problemet, for gør man ikke det, kommer vi som samfund aldrig problemet til livs. Heldigvis har der i de senere år været øget fokus på problemet, men så længe vi bruger digitale enheder – computere, telefoner, tablets mv. – vil problemet desværre eksistere.
Vi vil aldrig stoppe med at bruge digitalt udstyr – og det skal vi da heller ikke, da der også er utrolig mange fordele ved at bruge dem – og i fremtiden vil der utvivlsomt komme nye eller bedre digitale enheder. Men vi skal bare huske på, at det er rigtige mennesker på modtagersiden. Vi skal derfor alle være mere ansvarlige, når vi er digitale brugere. Det gælder om noget så gammeldags, som at opføre sig ordentligt og behandle andre mennesker med respekt – ligesom vi gør ude i den fysiske verden.
