Guide: Sådan dokumenterer du digital stalking

Læs artiklen for at få gode råd og tips til dokumentation for digital stalking.

Stalking kan indebære et hav af uønskede kontaktforsøg og hændelser. Det kan derfor være bå udfordrende og kræven at dokumentere stalking, men det er den meste effektive måde at få den stoppet på.

Jeg anbefaler, at du bruger et logskema. Det hjælper til at skabe overblik og vise et mønster. Og så er det et virkelig godt redskab til at dokumentere stalking, uanset om det er over for politiet eller i forbindelse med en retssag.

At dokumentere stalking indebærer, at du indsamler og strukturerer materiale, der kan bevise kontaktforsøg og andre hændelser i forbindelse med stalkingen. Helt konkret kan der være tale om fx:

  • Videooptagelser
  • Billeder
  • Skærmbilleder (screenshots)
  • Originale e-mails eller beskeder
  • Fotos af beskeder, e-mails eller lignende filmet med din mobiltelefon

Tidspunkt for hændelsen kan selve dokumentationen  eller tilføres som en supplerende oplysning. Husk, at alle tidspunkter skal angives med en dato – ikke som fx ‘i forgårs’, ‘i går’. i ‘tirsdags’. Husk hele tiden på, at du engang i fremtiden skal kunne forklare hvornår en bestemt hændelse fandt sted.

Ifølge Justitsministeriets store undersøgelse om stalking – den hedder “Omfanget og karakteren af stalking – En befolkningsundersøgelse 2017/2018 – er stalking mere udbredt end man lige skulle tro:

  • 72% oplever at modtage uønskede e-mails, sms’er eller anden skriftlig kontakt
  • 29% oplever chikane på sociale medier
  • 13% oplever elektronisk overvågning
  • 28% af stalkingofrene har haft en nær relation til stalkeren
  • 40 % af stalkingofrene er blevet stalket af en ven/bekendt
  • 43 % af stalkingofrene har måttet ændre deres hverdagslige rutiner som følge af stalkingen
  • 25% af stalkingpersoner har kontaktet politiet i sagen

Undersøgelsen viser, at 2% af danskerne i alderen 18-74 år oplever at have været udsat for stalking inden for det seneste år. Når man tager højde for den usikkerhed, der er knyttet til undersøgelsen, svarer dette til et årligt antal udsatte på mellem 67.000 og 98.000 personer.

Endvidere peger undersøgelsen på en række forhold, der springer i øjnene vedrørende personer, der har været udsat for stalking:

  • Kvinder er mere udsatte for stalking end mænd
  • Der er en social skævhed, idet en større andel blandt stalkingofre har en lav indkomst i forhold til resten af befolkningen
  • Enlige med børn har større risiko for at blive udsat for stalking end personer, der tilhører andre familietyper

Tal og fakta taler således for sig selv. Det er uomtvisteligt, at stalking er udbredt. Det gælder også digital stalking, hvor gerningsmanden har brugt et eller flere digitale værktøjer til at udføre stalkingen med – lige fra mobiltelefoner til avanceret overvågningsudstyr.

Men digital stalking og andre digitale overgreb efterlader elektroniske spor, og det betyder at du som stalkingoffer kan indsamle dokumentation for overgrebet. Det er vigtigt, så beviserne ikke forsvunder i cyberspace. Og det at du indsamler dokumentation, er første skridt mod at få det stoppet – og et af de eneste område, hvor du som offer kan gøre noget konkret for at nå målet om at få det stoppet.