Grim, grimmere, grooming

Grooming er et digitalt overgreb, hvor en voksen lokker en mindreårig med henblik på seksuelt misbrug.

Grooming er at blive venner med og etablere en følelsesmæssig forbindelse med en mindreårig, og nogle gange barnets familie, for at sænke barnets hæmninger med henblik på seksuelt misbrug. Grooming bruges også jævnligt til at lokke mindreårige ind i forskellige ulovlige forretninger, såsom handel med børn, børneprostitution, handel med cybersex eller produktion af børnepornografi.

I bredere forstand forstås grooming som en serie af handlinger, hvor en voksen eller mere erfaren eller snyder, udnytter, forfører eller manipulerer et barn eller mindre erfarent offer.

Grooming er en udspekuleret metode, hvor krænkeren manipulerer offeret, og hvis man sætter sig ind i grooming-processen, er der større chance for, at man kan redde et barn fra seksuelle overgreb.

Manipulationen følger ofte det samme mønster. Hvis groomingen starter på nettet, følger forløbet typisk disse 5 faser:

  1. Ofret udvælges
  2. Opbygning af tillid og isolation af barnet
  3. Tillidsforholdet styrkes
  4. Barnets intime grænser nedbrydes
  5. Hemmeligholdelse efter overgreb

1. Ofret udvælges

Krænkeren leder efter og udvælger sig mulige ofre og skaber kontakt til dem, fx i chatrooms og på hjemmesider. Krænkeren optræder venlig og empatisk, så offeret opfatter vedkommende som en ven. Derved mindskes barnets skepsis eller kritiske fornuft, hvad der præcis er krænkerens formål.

Groomeren udvælger nøje sit offer, før han slår til.

Alle børn kan risikere at blive kontaktet af en seksuel krænker, men nogle børn er mere udsatte end andre. Generelt er det sådan, at børn, som mangler tillid til sig selv, sine evner og sin kunnen. Også børn, der mangler ordentlig voksenkontakt og omsorg, er mere åbne for at modtage fra krænkeren.

2. Opbygning af tillid og isolation af barnet

I fase 2 forsøger krænkeren at komme ind på livet af barnet ved at spørge ind til de problemer, drømme eller ønsker eller drømme, som barnet har – og undervejs give barnet masser af positiv opmærksomhed.

Tillid er alfa omega for at gerningsmanden kan opnå sit mål: Seksult misbrug.

Hvis krænkeren finder ud af, at barnet spiller foldbold, vil krænkeren som regel sige, at han elsker fodbold og ser fodbold på tv.

Krænkeren vil over tid forsøge at opbygge tillid hos barnet, og barnet vil føle sig set og forstået. I denne fase vil krænkeren forsøge at isolere barnet, fx ved at flytte kommunikationen flytter over på Snapchat, Messenger eller lignende platforme. Krænkerens primære mål i denne fase er at finde en måde at tale med barnet på i hemmelighed, så andre – især forældre – ikke opdager det og kan advare barnet.

3. Tillidsforholdet styrkes

I fase 3 vil krænkeren forsøge at styrke forholdet til barnet i en mere intim retning. Krænkeren og offeret udveksler hemmeligheder, og de skriver med hinanden om meget personlige ting.

Germingsmanden bygger stille og roligt et tillidsforhold op til sit offer inden han slår til.

Målet er, at barnet skal føle sig særlig eller unik. Krænkeren forklarer samtidig, at han forventer at barnet er loyalt og beskytter deres særlige relation, da barnet ellers riskerer at miste det gode forhold og de fordele, der er forbundet med forholdet. Det er også muligt, at krænkeren vil true med at afsløre barnets hemmeligheder, drømmer eller ønsker, og dermed sker der en afpresning af barnet.

4. Barnets intime grænser nedbrydes

I fase 4 introducerer krænkeren seksuelle temaer. Det kan for eksempel være uskyldige spørgsmål om barnets seksuelle interesser og erfaringer, eller om hvordan kroppen er udviklet.

Krænkeren er i sin egenskab af voksen eller mere erfaren overlegen i sin viden og erfaring på dette område, og krænkeren og fremtræder tillidsvækkende for barnet.

Groomeren begynder langsomt at snakke om seksuelle temaer med sit udvalgte, uskyldige offer.

Krænkeren begynder nu typisk at stille krav til offeret. Det kan for eksempel være, at barnet skal sende mere og mere vovede billeder for til sidst at ende med egentlige nøgenbilleder. På dette tidspunkt har krænkeren sat kløerne i offeret, der oplever det som svært at søge hjælp, fordi barnet selv langsomt er gået med til at gøre det, krænkeren beder om. Dermed står barnet blottet tilbage.

5. Hemmeligholdelse efter overgreb

I sidste fase oplyser krænkeren, at nøgenbillederne er deres private hemmelighed, men har manipuleret barnet til at tro, at det selv bærer ansvaret for, at det har udviklet sig så langt. Krænkeren understreger, at han og barnets hemmelighed er noget helt specielt, som andre ikke vil kunne forstå eller acceptere, og at det derfor er vigtigt, at barnet holder på hemmeligheden.

Hemmeligholdelse er den sidste, men meget effektive fase, i det digitale overgreb.
Gerningsmanden får derved en klemme på barnet.

Det er de fem trin, som groomeren typisk følger. Der kan selvfølgelig være forskellige variationer, men overordnet set følger groomeren dette mønster. Og han har typisk også gang i mange børn eller unge på samme tid ud fra devicen om, at der nok er én, der falder i.

Vor tids børnelokkere går ikke ned på legepladsen, men får via computere, telefoner og andet digitalt udstyr direkte adgang til barnets værelse. Usympatisk, ja. Men desværre den skinbarlige virkelighed.