Guide til forældre til digitale ofre

Børn, der har været ofre for digitale krænkelser, kan opleve mange former for psykiske konsekvenser. Det kan fx være depression, angst eller PTSD. Det er derfor vigtigt at forstå, at det for det enkelte barn kan opleves som meget voldsomt rent psykisk at blive udsat for en digital krænkelse.
Som forælder bør du yde den støtte, som dit barn har behov for – hverken mere eller mindre. Hvis du ikke selv kan magte opgaven eller hvis krænkelsen er meget stor eller omfattende, kan det anbefales at søge professionel hjælp. Det kan fx være hos Børns Vilkårs tjeneste ForældreTelefonen, der altid kan hjælpe med råd og vejledning.
Forebyggelse er det vigtigste, fordi skaden dermed kan minimeres eller helt undgås. Digitale krænkelser kan forebygges ved at følge disse fem gode råd:
1. Vær interesseret
Vær interesseret og engagér dig i dit barns digitale liv. Lad dit barn vide, at du er åben og at det altid kan komme til dig, hvis han eller hun oplever ubehagelige ting på nettet eller måske blot er i tvvl om noget på nettet. Det er vigtigt, at du ikke bliver vred og at dit barn har følelsen af, at det trygt kan komme til dig.
2. Pak ikke tingene ind
Nogle gange er det bedst at kalde tingene ved deres rette navn. Om de negative oplevelser, der findes på nettet og på sociale medier. Og om de positive ting, der også findes derude. Derved kommer der lidt balance i den måde, du italesætter tingene på. Og derved er der ikke noget emne, der er tabu – og børn og unge kan trygt komme til dig efter hjælp.
3. Tal om deling af billeder
Det er vigtigt, at du taler med dit barn om deling af billeder på en naturlig måde. I tv og radio er der løbende nye historier om deling af billeder og videoer. Brug sådanne eksempler fra pressen til at tage en generel snak med dit barn om, hvad der er sket i de sager, der omtales. Og om, hvordan man kunne have gjort det anderledes og bedre.
Kom aldrig med en moralprædiken – det virker ikke. Barnet siger ja og ser ud, som om det hører efter, men du trænger ikke ordentligt igennem. Tværtimod kan barnet opleve dig som useriøs, uvidende og belærende – måske enda latterlig, og så kan du være hundrede procent sikker på, at barnet ikke hører efter.
Husk på, at dit barn – i modsætning til dig – er vokset op i en digital virkelighed. Tal derfor åbent om det uden fordomme, og bliv ikke chokeret, hvis du selv lærer noget af dit barn. Stil åbne spørgsmål i stil med ‘Har du hørt om den her sag? Hvad tænker du om den? Hvorfor tror du, at det er sket? Tror du, at det kunne ske for dig’.
4. Sæt dig ind i reglerne
Når du har været igennem punkt 3 og haft en god og åben dialog med dit barn – men ikke før – kan du forsigtigt begynde at tale om rettigheder og lovgivning. Forklar dit barn, at det er ulovligt at dele billeder uden at man har fået tilladelse til det fra den person, der er på billedet. Forklar, at det er god stil at spørge om lov inden man deler billeder med andre. Barnet ved det sikkert godt, men det kan alligevel gøre indtryk at tale om det.
Du kan for eksempel nævne Umbrella-sagen, hvor over 1000 unge blev sigtet og mange dømt for børneporno. Det er en sag, dit barn formentlig kan forholde sig til.
5. Se serier og film sammen om emnet
Der findes masser af dokumentarer, serier og film, hvor digitale krænkelser spiller en rolle. Se dem sammen med dit barn og snak om, hvad der sker i filmen, og hvorfor det sker. Også her gælder det om at være åben og ikke tro, at man sidder inde med alle svarene. Ofte er tingene ikke sorte eller hvide, men en gråzone, hvor det gælder om at finde ud af, hvor grænsen går. Eller det kan være, at dokumentarern serien eller filmen handler om et svært dilemma, hvor det ikke er helt nemt at finde ud af, hvad der er det bedste at gøre i den konkrete situation.
